Øl er formentlig den ældste bryg produceret af mennesket – med vin på en andenplads. Nogle opskrifter på øl kan dateres helt tilbage til år 600 før Kristus. De ældste beskrivelser af vinproduktion kan ”kun” dateres tilbage til omkring starten af det første årtusinde.
Begges yngre fætter – kaffen – dukkede op nogle få hundrede år senere, selvom ingen dog ved, hvor gammel selve kaffeplanten er. Nogle arkæologiske fund viser, at mennesket spiste bærrene mindst tusind år tilbage i tiden.
En legende siger, at en gedehyrde i Etiopien så sine dyr æde de røde bør fra et træ i nærheden. Han blev nysgerrig og måtte selv smage, hvilket gjorde ham opløftet. 600 år e.Kr. havde bærrene og selve kaffen fundet vej til det land, vi i dag kender som Yemen (på den sydlige spids af den arabiske halvø).
Der florerer fortællinger om, at en inder skulle have smuglet træets dyrebare sæd ud af Arabien omkring 1650 e.kr. og efterfølgende have plantet dem i bakkerne ved Chikmagalur. Det var ellers forbudt ved arabisk lov at eksportere bønner, der kunne spire. Således blev kaffehandlen meget effektivt beskyttet i århundreder. Myte eller ej så udgør frugten af denne sæd nu 1/3 af indiens store kaffeproduktion.
Europæere, som f.eks. englænderne, hollænderne og franskmændene, spredte bønner til andre lande i forbindelse med deres rejser. Hollænderne var ansvarlige for bønnens introduktion til Java i det 18. århundrede.
Da den franske Louis XIV opdagede, at træet ikke kunne tåle frost, fik han bygget et drivhus, så han kunne få bønnerne til den kaffe, han var så glad for.
Kaffeplanten ankom til Martinique omkring år 1720 og have gode levevilkår i det vestindiske klima. Her blev plantet tusindvis af træer, og nogle af disse blev senere transporteret til Mexico. Her er kaffeproduktionen i dag en af landets største eksportvarer.
Omkring samme tidspunkt nåede træet også til Fransk Guiana. En slubbert ved navn Francisco de Melo Palheta så sin mulighed og havde, med hjælp fra guvernørens hustru, held til at smugle sæd ud af landet. Da han klargjorte sin afrejse til Brasilien, overrakte hun ham en buket blomster, som indeholdt ulovlige bønner. Brasilien er i dag en af verdens største kaffeproducenter.
Fra Brasilien sluttede sæden næsten, hvor den startede. I slutningen af det 19. århundrede blev den introduceret i Kenya og Tanzania ikke langt fra dens oprindelige udgangspunkt Etiopien. Seks århundreder er en lang rejse og en god undskyld for at tage en kaffepause.