I løbet af de seneste 25 år har man set en stigende fokus på de helbredsmæssige konsekvenser af at drikke kaffe. Det er der måske ikke noget at sige til, idet der indtages mere end 400 millioner kopper kaffe dagligt på verdensplan. Men i årtier har mange sundhedseksperter påpeget, at kaffen kan være sundhedsskadelig. Nye undersøgelser viser dog, at det modsatte formentlig er tilfældet.
Koffein, som er en af hovedingredienserne i kaffe, har længe været kendt som en mild stimulans. Det kan forøge blodtrykket, sætte pulsen op og i sjældne tilfælde give en uregelmæssig hjerterytme.
Som beskrevet viser mange nyere data dog, at der er er mange sundhedsmæssige fordele forbundet kaffedrikning. Der findes stærke beviser for, at kaffe reducerer risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen. Dog kun ved indtag af større mængder kaffe – 4 eller flere kopper om dagen.
Kaffe indeholder ligesom vin antioxidanter, som kan være med til at forebygge hjertesygdomme og visse kræftsygdomme. Desuden antyder en kinesisk undersøgelse, at kaffe kan hjælpe med til at mindske nogle af Parkinsons sygdoms effekter.
Både amerikanske og skandinaviske undersøgelser viser, at såvel koffeinfri som almindelig kaffe kan reducere risikoen for at få type 2 diabetes. Det er gode nyheder for os skandinavere, som har verdens største kaffeforbrug per indbygger.
Andre undersøgelser viser, at kaffe muligvis reducerer risikoen for at udvikle nyre- og galdesten. Kaffen ser dog ud til også at have andre fordele i forhold til fordøjelsessystemet. Koffein forøger afsondring af mavesyre, hvilket påvirker fordøjelsen positivt. Ved moderat indtag har koffein også vist sig at reducere sammensnøring af luftvejene hos astmatikere.
Men med alle disse positive effekter følger naturligvis også en vis risiko. Selvom sædceller fra pattedyr svømmer hurtigere og længere i væske tilsat kaffe, forbinder nogle undersøgelser kaffedrikning med reduceret frugtbarhed.
Kaffe indeholder desuden cafestol, som man ved forøger kolesterolniveauet. Det er primært tilfældet for kaffe produceret efter den europæiske metode, hvor bønnerne koges i vand.
Kvinder, som drikker kaffe, mister mere kalcium og har tilbøjelighed til mindre kompakte knogler end kvinder, som ikke indtager koffein. De der drikker 4 kopper eller flere om dagen har også dobbelt så stor risiko for inkontinens.
Alt i alt ser det dog ud til, at fordelene ved moderat kaffedrikning opvejer ulemperne. De storforbrugere af kaffe, som er på udkig efter et alternativ skal for resten lige være opmærksomme på, at cola kun indeholder 1/3 koffein. Men siden hvornår har en cola kunnet erstattet en god kop latte om morgenen?