I 1930’erne opdagede fysikerne en hel underverden af nye atompartikler. Da den berømte fysiker Enrico Fermi blev opmærksom på dem, sagde han: ”Hvis jeg havde vist, at jeg skulle huske på alt det, var jeg blevet botaniker”. Ironisk nok opfandt han senere en af de processer, der første til atombomben.
Mange har det på samme måde med kaffe. Det er uden tvivl en fascinerende og dejlig drik. Nogle vil måske endda sige romantisk. Men den er kompleks, og der er mange forskellige navne at holde styr på.
Kaffe Frappé
Der er den simple og elegante Frappé. Det er en kold espresso, som er meget udbredt i Europa og Latinamerika. Den laves med to teskefulde sukker og mælk med knuste isterninger. Bør serveres med et sugerør.
Cappucino Borgia
Modsætningen til den uskyldige Frappé er klassens slemme dreng Cappuccino Borgia navngivet efter en berømt giftblander. Man vil næsten dø efter sådan en kop bestående af en kvart kop pillet appelsin og halvanden kop chokoladeis. Tilsæt også 6 spiseskefulde appelsinjuice og en kvart kop mælk i en espresso. Blend det hele og nyd.
Calypso Cooler
Prøv også Calypso Cooler fra Vestindien. Den består af en kop afkølet ekstra stærk kaffe tilsat et par bananer, to kopper is og naturligvis 4 teskefulde rom.
Kaffe Zabaglone
Mens vi nu alligevel er i gang med at tilsætte alkohol i vores kaffe, bør vi også huske den mystiske latiner Kaffe Zabaglone. Den består af en kvart kop tør Marsala og en kvart kop sukker. Tilsæt en smule salt og 4 æggeblommer. Pisk og kog det op til en tyk blanding. Tilsæt herefter en kop italiensk malt ved stuetemperatur. Den kan fungere som drink, morgenmad og kur mod tømmermænd i én.
Mardi Gras
New Orleans skal naturligvis også nævnes i forbindelse med kaffespecialiteter. Den berømte Mardi Gras består af amerikansk malt med godt med fløde, æggepunch og bourbon.
Kardemommekaffe
Den helt almindelige tyrkiske kaffe er kendt for sin mørke, stærke smag med en twist af kardemomme. Men tyrkerne er ikke de eneste, der har opdaget anvendeligheden af det gamle krydderi. I Skandinavien bliver der også drukket en del kardemommekaffe. Start med en 1/8 kop cognac og tilføj to teskefulde curacao likør, en teskefuld sukker og en anelse kardemomme. Opvarm det i mikrobølgeovnen i cirka 10 sekunder og sæt efterfølgende ild til blandingen med en tændstik. Afslut med at tilsætte halv kop ekstra stærk kaffe.